søndag den 5. maj 2013

Derfor er der ingen læring ved skæld ud

Du kan ikke lære nogen noget ved at skælde ud, og her er hvorfor:

Hjernen kan groft sagt opdeles i tre hovedområder på hierarkisk vis:

Tænkehjernen - her rumsterer tankerne, og det er her du lærer noget intellektuelt
==========================
Følehjernen (det limbiske system) - det her system tager sig af følelser
Krybdyrhjernen (amygdala) - her sidder kæmp/flygt/frys-mekanismerne

Systemerne påvirker hinanden gensidigt, dvs. at der ikke er nogen direkte kanaler fra tænkehjerne til krybdyrhjerne, men følehjernen påvirkes og har indflydelse på begge systemer. Så længe det limbiske system (følelserne) er i ro er der hul igennem til alle de funktioner i hjernen, som gør det muligt at lære. Når følelserne er uro er det krybdyrhjernen, der sætter dagsordenen og tænkehjernen amputeres (derfor stregen mellem tænkehjernen og de andre systemer). Der kan derfor ikke ske nogen (intellektuel) læring.

Så husk at se hvor dig og din interaktør befinder sig i systemerne når der kommunikeres. Kan du fornemme at følelserne er i uro hos den, du kommunikerer med sker der ingen læring, og du kan istedet fokusere på at få følelserne til ro. Hold dit eget limbiske system i skak, vær afslappet i musklerne i kroppen, tal roligt, undgå intens øjenkontakt, hold armene nede under livhøjde, undgå at blotte tænderne, læg eventuelt en afslappet og beroligende hånd på armen eller skulderen.

Prøv det næste gang du laver lektier med ungerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar